| Advent og adventskrans
Advent betyder "Adventus Domini", dvs. "Herrens komme".
Herren, der sigtes til er naturligvis Jesus
Adventstiden er det kirkelige nytår, og oprindeligt tænkt som en
faste- og bodstid, hvor man forbereder sig til den åndelige
"oplevelse" som forestår ved fejringen af Jesu fødsel. Advent
har altid været en kirkelig begivenhed, der først i nyere tid
har fået folkelige aspekter.
Violette adventskranse
Ligesom juletræet har adventskransen sine rødder i Tyskland, og
kom til Danmark i tiden omkring Første Verdenskrig. Den fandtes
først i Sønderjylland, og blev rigtig udbredt og populær i løbet
af 30´erne og 40´erne. Oprindeligt er adventstiden tænkt som en
faste- og bodstid fra kirkens side, og tanken var, at man her
igennem skulle forberede sig åndeligt til Jesu fødselsdag. Da
violet er den liturgiske bodsfarve i den katolske kirke, har
violet været anvendt som farve til kransens pynt i katolske dele
af fx Østrig og Tyskland.
3 bånd i kransen?
Et godt tegn på, at den havde vundet udbredelse er, at skikken
da var så kendt, at den kunne komme på julemærkerne. Det første
julemærke efter Anden Verdenskrig havde netop adventskransen som
motiv. Efter besættelsen havde lysene en helt særlig betydning,
- at man herhjemme gav den hvide lys og røde bånd - de nationale
farver - har utvivlsomt også bidraget til dens succes. I øvrigt
vises den første adventskrans på julemærket i 1946 ophængt i 3
bånd, og ikke i 4.
Kilde:
Dansk historisk Fællesråd
|